Vurderingen var lavet. Den var kompetent, den var atten måneder gammel, og ikke én af dens anbefalinger var blevet gennemført.
Det er den mest almindelige fejl i sikkerhedsarbejde, og den skyldes sjældent manglende viden. Organisationen vidste, hvad den skulle gøre. Den manglede hænderne, rækkefølgen og modet til at gå i gang, og for hver måned, der gik, så dokumentet mere forældet ud og blev lettere at lægge til side.
Hvad vi ændrede
Vi lavede ikke vurderingen om. Vi tog den eksisterende, tjekkede, hvad der stadig holdt, og gjorde den til arbejde, der faktisk kunne tages op.
- Samlede fyrre anbefalinger i seks arbejdspakker med en begyndelse og en slutning
- Lagde dem i en rækkefølge, så hver pakke gjorde den næste lettere i stedet for sværere
- Aftalte, hvem der skulle løse hver pakke, fra deres team eller vores, før noget gik i gang
- Satte den første opfølgning til efter to uger, ikke to kvartaler
Ni af de fyrre anbefalinger var allerede gennemført af det interne team. Ingen havde noteret det, så listen viste dem stadig som udestående, og teamet følte stadig, at de ikke var kommet nogen vegne.
Vejen igennem
Vi blev, til det var leveret. Det er forskellen på denne opgave og den forrige. Hvor det interne team kunne gøre arbejdet, gjorde de det, og vi gennemgik det. Hvor de manglede en bestemt kompetence eller tiden, gjorde vi det og overdrog det med så meget dokumentation, at de selv kunne vedligeholde det.
Hvor de står nu
Fem af de seks arbejdspakker er færdige, og den sjette har en dato. Endnu vigtigere har teamet nu en måde at arbejde sig igennem den slags lister på, som ikke afhænger af, at vi er i rummet.
Fundene blev til rettelser i stedet for endnu en rapport, og det var det eneste udfald, der overhovedet kunne retfærdiggøre at lave vurderingen.