Forstå jeres eksponering

Hvad er I udsat for?

Enhver brugbar sikkerhedsstrategi begynder med at vide, hvor I står i dag. Før I investerer eller indfører nye kontroller, er det værd at kende de steder organisationen er eksponeret, forstå hvad det betyder forretningsmæssigt og få et udgangspunkt at måle fremskridt imod. Disse vurderinger giver det overblik, der skal til for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag og lægge indsatsen der, hvor den betyder mest.

Vurdering af Microsoft 365

Afspejler jeres Microsoft 365 stadig, hvordan organisationen arbejder i dag?

Sådan ser det ofte ud

Microsoft 365 ændrer sig i takt med organisationen. Medarbejdere kommer til, skifter rolle og rejser igen, teams arbejder sammen med eksterne partnere, og nye måder at dele information på bliver gradvist en del af hverdagen. Med tiden passer adgangsrettigheder, delt indhold og sikkerhedsindstillinger måske ikke længere til, hvem der har brug for adgang, eller hvordan forretningen arbejder i dag.

Sådan arbejder vi med jer

Vi starter med at forstå, hvordan jeres teams bruger Microsoft 365, hvor vigtig information deles, og hvilke dele af miljøet der betyder mest for forretningen. Derefter gennemgår vi identiteter, rettigheder, indstillinger for samarbejde og sikkerhedskontroller og kobler de tekniske fund med den måde, folk faktisk arbejder på.

Vi giver ikke alle fund samme vægt. Vi hjælper jer med at skelne mellem det, der kræver handling nu, det, der kan vente, og hvem der bør tage ansvar for næste skridt.

Hvad I kan handle på
  • Et klart billede af de konfigurations- og adgangsrisici, der betyder mest
  • Prioriteter ud fra forretningsmæssig betydning og jeres måde at arbejde på
  • Anbefalede ændringer med klart ejerskab
  • En praktisk forbedringsplan for handling på kort og lang sigt
  • Et overblik, som ledelsen kan forstå og bruge

Har du brug for hjælp, er vi her.

Fortæl os hvor I er, så hjælper vi med at finde næste skridt sammen.

Tal med os